Lørdagsåbent den 5. september

Vejle Stadsarkiv holder åbent lørdag d. 5. september 2015 kl. 10-14.
Der er mulighed for både at se udstillingen ”Royale besøg i Vejle 1904-2013” og benytte vores læsesal.


Velbesøgt åbning af udstillingen ”Royale besøg i Vejle 1904–2013”

Den 28. august var en festlig fredag på Vejle Stadsarkiv! Det var nemlig dagen, hvor en velbesøgt åbning af udstillingen ”Royale besøg i Vejle 1904-2013” fandt sted.
Afdelingsleder Uffe Thyssen bød velkommen, inden han gav ordet videre til borgmester Arne Sigtenbjerggaard. Borgmesterens festlige åbningstale var krydret med flere personlige beretninger om de royale besøg i Vejle og Jelling.
Billedregistrator Vibeke Østergaard fortalte om arbejdet med udstillingens tilvejebringelse og indhold, og de mange bidragydere fik en særlig tak. Derefter tog de mange fremmødte med stor iver de kongelige billeder og film i nærmere øjesyn.
Udstillingen er åben i stadsarkivets normale åbningstider: Mandag-torsdag kl. 10-16, fredag kl. 10-12, første lørdag i måneden kl. 10-14.

 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk