Serviceoplysning til kalenderen

Vejle Stadsarkiv holder lukket fredag d. 17. juni 2016, da arkivets personale skal på temadag. Vi er tilbage mandag d. 20. juni med de sædvanlige åbningstider.

 

Historiske byrådssager på nettet

I sidste nyhedsbrev fortalte vi om lanceringen af vores nye side med digitaliserede byrådssager fra Vejle. Adressen er: www.byraadsarkivvejle.dk.

Sagerne kan blandt gøre os klogere på byens udvikling. Et eksempel på det, er en af de første sager fra året 1880, hvor toldassistent Bülow ansøgte byrådet om ”ikke en Lygte maatte blive anbragt i samme Gade, som kunde tændes i de mørke Aftener”, da en gade nær havnen ”er om Aftenen meget Mørk og Skummel, og tilmed da den ikke er Brolagt”. Lignende ansøgninger til byrådet var almindelige i slutningen af 1800-tallet.

Du finder selve sagen fra toldassistenten under sagsnummeret 1880-06. Se med her. Hvis du har lyst til at læse med, og teksten er lidt for gammeldansk, er der en mere læsbar udgave i spalten lige ved siden af det orginale dokument.

Billedet til venstre viser krydset ved Dæmningen, Kirkegade og Havnegade få år før Bülows brev til byrådet. Den begrænsede brolægning og belysning i en af byens sidegader er til at få øje på.

Indtil videre er byrådssagerne til og med 1883, samt en enlig årgang fra 1916 tilgængelige på den nye side. Vi digitaliserer og tilføjer løbende, så hold øje med nye sager.

 
Foto: Vejle Stadsarkiv.  



 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk