Lørdagsåbent

lørdag d. 6. maj holder vi åbent fra kl. 10 til 14. Du er velkommen til at kigge forbi læsesalen, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig med at blive klogere på Vejles historie.
Du skal bare gå efter det blomstrende magnolietræ. Foråret synes endelig at have bidt sig fast .

Månedens billede

Maj måned byder på en sammenligning af fortiden med nutiden. Det ældste billede er fra d. 1. maj 1903, hvor en ukendt fotograf har foreviget en herre på spadseretur med sin hund i Nørrebrogade. Dato og årstal er noteret på billedet, så det kender vi. Hvem der går tur, ved vi desværre ikke.

 

Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv. Fotograf: Frank Bache Andersen. Foto: Vejle Stadsarkiv.


Sammenlignet med i dag, er der stadig en del bygninger på Nørrebrogade, som har overlevet de forgangne 114 år. Det er mest tydeligt i billedets højre side ved nr. 16 og 24, som blev bygget i henholdsvis 1900 og 1902. Bygningerne på den modsatte side af gaden er fra 1910’erne og 1920’erne, så fortiden må siges at have et godt tag i Nørrebrogade i nutiden.
 

 

 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk