Lørdagsåbent med ny udstilling

Lørdag den 7. oktober 2017 åbner vores nye udstilling Dansk Vestindien – et stykke Vejle-historie. Det sker som led i vores almindelige lørdagsåbning fra kl. 10-14 den første lørdag i måneden.
I 2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer (St. Croix, St. Thomas og St. Jan) til USA, og salget markerede afslutningen på Danmarks tid som kolonimagt og slavenation.

Dansk Vestindiens fremtid blev afgjort ved danmarkshistoriens første folkeafstemning, som fandt sted d. 14. december 1916. Til valget kunne store dele af den danske befolkning, der ikke tidligere havde været stemmeberettigede, stemme. Det var selvfølgelig også tilfældet i Vejle.

Udstillingen: Dansk Vestindien – et stykke Vejle-historie, fortæller et stykke danmarkshistorie, som har efterladt flere spor i Vejle, end man måske lige umiddelbart forestiller sig.
 
Vi holder åbent på lørdag fra kl. 10-14. Udstillingen vil efterfølgende kunne opleves i vores normale åbningstid.
Dannebrog tages ned, 1917.
Foto: Det kgl. Bibliotek (Creative Commons licens).
 

Månedens billede(r)

I oktober 1982 var en af Vejle Kommunens arkitekter eller ingeniører fra Teknisk Forvaltning ude i byen for at fotografere. Billederne er siden hen blevet afleveret til Vejle Stadsarkiv. Fotografen forevigede bl.a. autoværkstedet Martin Kjær A/S i Vedelsgade 57, som året efter blev revet ned. Autoværkstedet flyttede til Boulevarden 54, og der blev efterfølgende opført etageboliger i røde teglsten på grunden.

Foto øverst: fotograf: Teknisk Forvaltning, Vejle Kommune, 1982. Foto: Vejle Stadsarkiv. Foto nederst: fotograf: Frank Bache Andersen, 2017. Foto: Vejle Stadsarkiv.

 

Kommende arrangementer: Sæt kryds i kalenderen

Torsdag d. 12. oktober og tirsdag d. 24. oktober 2017 er det Folkeuniversitet i Vejle, som tilbyder alle interesserede at blive klogere på henholdsvis Kristendom og velfærdsstaten og lokal jernbanehistorie, sidstnævnte under overskriften: Med vej og bane gennem Vejle Ådal. Se mere på folkeuniversitets egen hjemmeside.

Sæt også kryds i kalenderen onsdag 25. oktober kl. 19.00, hvor Byhistorisk Selskab holder arrangement på Vejle Stadsarkiv. Aftenen handler om: Navne på gader og veje i Vejle. Selskabets formand Søren Brunbech fortæller historien bag nogle af byens gamle vejnavne, og han kommer også ind på arbejdet med at finde på navne til nye gader og veje.
Tilmelding til sekretariatet v. Vejle Stadsarkiv mellem d. 16. og d. 20. oktober 2017 på stadsarkivet@vejle.dk el. 76 81 20 00.



 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk