Nye lokalhistoriske udgivelser – fire på stribe: Næste års kalender, historien om Vejle Ådal, Oskar Jensen i ord og billeder og Vejlebogen


Nyhedsbrevet tipper dig i dag om nogle af de nyeste lokalhistoriske udgivelser. Vi skriver november, og måske er du så småt begyndt at tænke på julegaver. Her kommer lidt inspiration til mulige emner under træet til dig og/eller dine. De fire på stribe er:

 
Øverst: Lokalhistorisk Kalender 2018, 2017.
Nederst: Oskars Pletskud, 2017.
Øverst: Vejle Ådal - historie, natur, mennesker, kultur, 2017.
Nederst: Vejlebogen 2017, 2017.


Lokalhistorisk Kalender 2018

Lokalhistorisk Kalender 2018 gemmer på tolv spændende lokalhistoriske emner – en ny historie hver måned med tilhørende billede. I 2018 er en del motiverne fra 1960’erne og 70’erne, så der er en chance eller risiko for, at du måske selv kan huske nogle af historierne.

I januar kan du f.eks. komme med til januarudsalg i 1970 v. Jensen Tæpper, og i juni er der fanemarch på Valdemarsdag i 1964. I november ser vi dog hele 100 år tilbage, hvor det handler om influenzaepidemien Den Spanske Syge, som var på sit højeste i Vejle i 1918. Hver måned er desuden krydret med udvalgte historiske citater fra de lokale aviser. 

Lokalhistorisk Kalender 2018
kan købes fra d. 17. november kl. 15 hos byens boghandlere og på Vejle Stadsarkiv fra d. 20. november i vores åbningstid. Pris: 125 kr.


Vejle Ådal – historie, natur, mennesker, kultur

Vejle Ådal – historie, natur, mennesker, kultur er Byhistorisk Forlags fortsættelse til bogen om Vejle Fjord fra 2015. Bogen om Vejle Ådal starter v. Engelsholm Sø og slutter efter mange stop undervejs v. Knabberup Sø og Kongens Kær. På turen fortæller forfattere og fotografer om geologi, natur, kulturhistorie, menneskelig virksomhed og meget andet.

Vejle Ådal – historie, natur, mennesker, kultur kan købes hos byens boghandlere og på Vejle Stadsarkiv. Pris: 350 kr.

Oskars pletskud

Oskars pletskud er Byhistorisk Forlags bog om Vejles første pressefotograf. Bogen består af over 60 af Oskar Jensens bedste fotografier, og den indledes med en artikel om Oskar Jensens liv som fotograf og privatperson. Fotobogen er tilrettelagt og redigeret af billedarkivar Vibeke Østergaard.

Oskars pletskud kan købes hos byens boghandlere og på Vejle Stadsarkiv. Pris: 165.

Vejlebogen

Vejlebogen 2017 indeholder som altid spændende artikler med lokalhistoriske emner. Vejlebogen kan købes fra d. 17. november kl. 15 hos byens boghandlere og på Vejle Stadsarkiv fra d. 20. november i vores åbningstid. Pris: 95 kr.

God læselyst.




 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk