Kom til fotoaften

Er du bidt af en gal fotograf eller måske bare interesseret i Vejles historie? Uanset - kom til fotoaften på stadsarkivet torsdag d. 24. oktober 2013 kl. 19-21.

Som opfølgning på årets to Photowalks i juni og oktober holder vi fotoaften på arkivets læsesal. Der vil blive vist fotos fra turene, og til sammenligning historiske fotos fra arkivets billedsamling.

  Senest gik turen mod Vestbyen til bl.a. Byparken - som det ses til venstre - og Spinderihallerne. I sommers blev ikke mindst Vejle Havn indtaget og foreviget.

Er du Photowalk deltager, har du bare lyst til at se resultaterne af årets ture, eller er det mere den historiske interesse, som trækker – så mød op til fotoaften på arkivet og se, om du kan genkende nogle af stederne fra ruterne.
 Fotograf: Vibeke Østergaard. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

På læsesalen kan du lige nu se en lille udstilling af udvalgte billeder fra sommerens Photowalk. Udstillingen kan ses inden for læsesalens åbningstid, mandag til torsdag kl. 10-16 og fredag kl. 10-12.

Til arrangementet d. 24. oktober vil der være mulighed for at aflevere f.eks. dine fotos fra årets ture til arkivet, så vi kan gemme Vejle anno 2013 for eftertiden.

Fotoaftenen finder sted på Vejle Stadsarkiv, Enghavevej 2, 7100 Vejle. Tilmelding kan ske på tlf. 76 81 20 00 eller vba@vejle.dk inden d. 22. oktober 2013.

Lidt fra gemmerne

I arkivets samlinger finder du nu fine fotos fra to af Vejles sværvægtere inden for tekstilindustrien, De Danske Bomuldsspinderier A/S og Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik A/S.


Vidste du for eksempel, at bomuldsspinderierne havde en skakklub i 1950? Til venstre ses to unge medlemmer af De Danske Bomuldsspinderiers Skakklub spille i frokoststuen i afdelingen i Spinderigade. Hvis du kender nogen, eller du selv var medlem, vil vi rigtig gerne høre fra dig på vba@vejle.dk.

Fra Wittrups Tæppefabrik er der især mange fotos af virksomheden fra den store brand d. 27. juli 1937, og fra genopbygningen sidst i 1940’erne efter schalburgtage d. 16. marts 1945, hvor fabriksbygningerne endnu engang blev kraftigt beskadigede.

Prøv at søge på f.eks. - Wittrups, i funktionen "Søg i samlingerne" på arkivets hjemmeside, hvis du vil se mere.
Fotograf: Oskar Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

Efterår i Vejle

Efteråret er sat ind! Efterårsferien står for døren, og naturen er fyldt med farver.

I 2008 så efteråret ved sportspladsen omkring Horsensvej ud som vist til venstre. Det er d. 14. oktober. I baggrunden ses Østerbrogade og skoven på skrænten mod Bøgomvej.

Vejle Stadsarkiv ønsker alle et godt efterår. Læsesalen har åbent i efterårsferien, så kig endelig forbi.

Vi ses på arkivet.
 Fotograf: Leif H. Guldberg. Foto: Vejle Stadsarkiv.  



 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk