Oskar Jensen på VejleFilm

Nu kan alle se med. Vi har lagt en film af Oskar Jensen, tidligere pressefotograf ved Vejle Amts Folkeblad, på VejleFilm. På filmen har Oskar Jensen samlet utallige klip fra sine private optagelser i perioden midt 1950’erne til sidst i 1960’erne.

Farvefilmen varer ca. 50. min. Filmen indeholder kendte små sekvenser fra dagliglivet, begivenheder og steder i Vejle og omegn, som mange vejlensere vil kunne nikke genkendende til.

Hold blandt andet øje med Vejle Havn, fotoet til venstre, der var et af Oskar Jensens yndlingsmotiver.

Se med på VejleFilm.
Fotograf: Oskar Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.  

Under andre film finder du endnu en ny film på VejleFilm. Filmen handler om Omløbsåen. Nutiden vises som film, og datiden med billeder fra Vejle Stadsarkivs billedsamling. Filmen er produceret og redigeringet af frivillig ved Vejle Stadsarkiv, Gunnar Therkelsen. Se filmen her.

Barn i en brydningstid - ny udgivelse

Erik Hedegaard Hansen har skrevet bogen Barn i en brydningstid. Barndomserindringer 1931-48 om sin opvækst i Vejle. Læs blandt andet om de rullende trapper ved Munkebjerg, da der skulle gives tilladelse til, at børn måtte cykle i skole, bombenedslaget i Nørreskoven og meget mere.


På fotoet ses det beskadigede hus ved Skovvang 2 efter bombenedslaget i Nørreskoven i februar 1942.

Barn i en brydningstid er på 160 sider og kan købes på Vejle Stadsarkiv, Enghavevej 2. Prisen er 199 kr.

 
Foto: Vejle Stadsarkiv.  

 

Påsken står snart for døren

Vejle Stadsarkiv ønsker alle en rigtig god påske. Vi holder lukket fra torsdag d. 17. april til og med mandag d. 21. april 2014. Vi ses på arkivet igen fra d. 22. april.



 

Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på nyheder fra Vejle Stadsarkiv. Ønsker du at afmelde dit abonnement, kan du gøre det på www.vejlestadsarkiv.dk/Forside/Nyheder

Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, 7100 Vejle, tlf. 76 81 20 00, vba@vejle.dk