Dansk
Dansk
English
English
Deutsch
Deutsch
Francais
Francais
Espanol
Espanol
Bosnia
Bosnia


Fra Vadested til industriby

Vejle betyder vadested. Det blev navnet for den bebyggelse, som blev anlagt på en holm midt i Vejle Ådal, hvor Grejs Å optages i Vejle Å, umiddelbart før den løber i fjorden. Vejle er nævnt første gang i 1256, og de ældste kendte købstadsprivilegier blev udstedt af Kong Valdemar III den 16. august 1327 i Nyborg, men Vejle er naturligvis ældre.

Arkæologiske udgravninger syd for Kirketorvet viser, at der her har været bebyggelse tilbage til omkring år 1100.

Sydsiden af holmen omkring Søndergade blev først bebygget, senere bredte byen sig mod nord.Vejle var helt omkranset af vandløb: Grejs Ås to grene med Omløbsåen i vest og Mølleåen i øst.I syd udgjorde Sønderåen grænsen og i nord Midtåen.

Det ældste Vejle og borgerne

Byens borgere var handlende og håndværkere.Åerne og fjorden var grundlaget for en gruppe fiskere, og landbrug
   
I kom efterhånden til at udgøre en vigtig beskæftigelse for købstadens borgere i takt med at byen blev større, kunne den i stigende grad betjene det nære opland.

Vejles ældste eksisterende bygning er Sct. Nicolai Kirke fra midten af 1200-tallet.
Den ligger øst for byens hovedstrøg: Søndergade, Rådhustorvet, Torvegade og Nørregade.
Udgravninger i Klostergade tyder imidlertid på, at Vejle har haft en ældre kirke på byens højeste punkt, før sortebrødrene i årene omkring 1310 opførte et kloster her.

Vejle Mølle er anlagt i 1200-årene med en mere end 700 meter lange møllekanal (Mølleåen) med tilhørende dæmning mod øst. Desuden havde byen endnu en kanal, Midtåen. De to kanaler har tillige været en befæstning af Vejle. Gadenavnet, Borgvold, fortæller os om Kongens borg, Castrum Wæthel, der var anlagt, hvor der i dag er rutebilstation.

I løbet af 1400-årene voksede Vejle ud over den gamle grænse mod nord.
Der opførtes huse på det nuværende Nørregade; Midtåen mistede sin betydning som befæstning og svandt efterhånden ind fra ca. 20 meters bredde til 1-2 meter. I samme periode blev kongens borg nedlagt.

Bystævnet blev holdt på Kirketorvet ved Sct. Nicolai Kirke. Her lå senere tillige bytinget og rådhuset. Vejles første rådhus blev omkring 1460 opført på hjørnet af det nuværende Kirkegade og Grønnegade. Det nedbrændte i 1530. Året efter gav kongen det faldefærdige kloster til rådhus. Siden er endnu to rådhuse opført på næsten samme plads ved det nuværende Rådhustorv.

Den lille købstad – pest og konkurrence

I 1500-årene og et stykke ind i 1600-årene oplevede Vejle velstandsstigning og vækst.
Vejle deltog med vægt i den stigende eksport af stude, og man handlede med købmændene i Flensborg, Lübeck mv. Mod midten af 1500-årene havde Vejle hen ved 1.500 indbyggere. I 1584 reducerede pesten byens befolkning med en tredjedel, ligesom 1600-årene med de mange krige blev en hård tid for byen. I 1654 undgik Vejle kun lige akkurat at miste sin status om købstad til fordel for Fredericia.

Konkurrencen fra nabokøbstæderne var hård, og Vejle klarede sig dårligt.

Først hen imod slutningen af 1700-årene kom der igen gang i udviklingen. Vejle var stadig omkring 1800 en lille og ubetydelig købstad med et landligt præg. Fra den første folketælling i 1769 til 1801 var byens befolkningstal vokset fra 967 til ca. 1300 mennesker.

Havn, jernbane og udvikling

I 1827 blev en helt ny havn øst for byen indviet. Dermed var en vigtig forudsætning for en fortsat udvikling af Vejles erhvervsliv skabt. I 1868 fik byen jernbaneforbindelse med omverdenen, da Vejle blev station på den jyske længdebane. Med oprettelsen af de to privatbaner Vejle-Give i 1894 og Vejle-Vandel 1897, åbnedes mod det vestlige opland. I samme periode fik Vejle tillige en række andre service-institutioner, som gasværk, vandforsyning og telefon.


Fra handelsby til industriby

I 1850 var der ca. 3.300 indbyggere i Vejle; men byen ekspanderede i den sidste del af århundredet så stærkt, at den ved århundredskiftet havde ca. 14.600 indbyggere. Når Vejle kunne optage den store tilvækst, skyldtes det, at det lykkedes byen på få år at udvikle sig fra en handels- og håndværkerby til en udpræget industriby.

Langt ind i 1800-årene var vandkraften en vigtig energikilde til at drive maskinerne. Den tidlige industrielle udvikling skete derfor udenfor byen ved Grejs Å og Vejle Å.

Endnu ved midten af århundredet lå de store fabriksanlæg udenfor byen, bl.a. Haraldskær Isenkram- og Kobberfabrik med 15 ansatte, Lerbæk Teglværk og Tirsbæk Teglværk med henholdsvis ni arbejdere og 20 arbejdere. Med 150 beskæftigede skilte Grejs Klædefabrik sig ud fra alle andre. Inde i Vejle fandtes kun 10 virksomheder, der beskæftigede mere end seks ansatte.

Fra midten af 1800-årene oprettedes en mængde virksomheder, hvor flere voksede til store industriforetagender. Vejle blev i højere grad end andre købstæder præget af storindustrien.

 Med virksomheder som P. Jensen & Co. Jernstøberi (1862), C.M. Hess Jernstøberi (1876), Vejle Bolte- og Møtrikfabrik (1899), Vejle Bomuldsspinderi (1892), Vejle Bomuldsvarefabrikker (1896) og Windfeld-Hansens Bomuldsspinderier (1904).
Det var grundlaget for de to industrigrene, som langt op i dette århundrede skulle dominere Vejles erhvervsliv. Senere måtte disse industrigrene vige førerpladsen til fordel for nærings- og nydelsesmiddelindustrien med Tulip og Dandy som ledende virksomheder. I de sidste årtier har især den nye informations- og kommunikationsindustri trængt sig på. Denne gren af erhvervslivet er i Vejle kendetegnet af en bred vifte af mindre og mellemstore virksomheder.

Også på det kulturelle område er Vejle efterhånden vel forsynet med en række institutioner. Med ganske kort mellemrum åbnede Torvehallerne og Musikteatret i 1992/93, og i 2010 kom det store kompleks Spinderihallerne til – det gamle fabriksområde i Vestbyen, som før husede De Danske Bomuldsspinderier, indeholder nu plads til iværksættere og kunstnere, lokale foreninger og Vejle Museum. Vejle Kunstmuseum er også blevet udvidet med en ny tilbygning i 2006, så der nu er plads til den store samling af især dansk kunst.


Boligkvarterer og infrastruktur

Behovet for boliger blev i starten løst ved at bebygge de endnu uudfyldte
gader, udnytte baggårdene og ved at bygge ekstra etager på de eksisterende ejendomme.
I 1890-erne begyndte et nyt¬ arbejder¬kvarter at tage form i Vestbyen. Syd for byen i Mølholm byggede ledende erhvervsfolk deres villaer.

Nye parcelhuskvarterer skød i 1970-80-erne frem både nord og syd for byen. Og denne vækst er fortsat op mod og efter årtusindskiftet. Den gamle middelalderby er nu helt omkranset af boligbyggeri, når bortses fra fjordsiden mod øst og en god del af Vejle Ådal-siden mod vest, hvor der er anlagt nye naturområder, og hvor fuglelivet er enestående.
Væksten gav naturligvis en stærk trafik i bykernen. For at afhjælpe trafikpresset er der gennem tiderne udlagt nye gader, Mølleåen blev rørlagt i 1930-erne og Vejle Fjord broen blev åbnet i 1980.

I 1990’erne og efter årtusindskiftet er der skete store renoveringer af den indre by – strøget har fået nyt udseende, der er anlagt pladser og springvand, og en del af Mølleåen langs Dæmningen er blevet frilagt.


Den socialdemokratiske by


Politisk har Vejle gennem det meste af det 20. århundrede været en af fagbevægelsens og socialdemokratiets højborge. Socialdemokraten Chr. Jacobsen blev Vejles første folkevalgte borgmester i 1919, og han blev efterfulgt af fire socialdemokratiske borgmestre.
Blandt dem var borgmester Willy Sørensen den mest markante. Han var borgmester fra 1946 til sin død i 1978. Socialdemokraten Karl Johan Mortensen fulgte ham på posten.

Det socialdemokratiske monopol på borgmesterposten blev brudt i 1994, hvor et politisk samarbejde mellem Venstre, Konservative, Radikale og Socialistisk Folkeparti gav borgmesterposten til SFs Flemming Christensen.
Flemmings Christensen sad på posten indtil kommunesammenlægningen i 2007, hvor socialdemokraten Leif Skov blev borgmester, og det seneste kommunevalg gav som resultat, at Vejle for første gang fik en venstremand som borgmester, nemlig Arne Sigtenbjerggaard.

Ved kommunereformen i 2007 blev Vejle lagt sammen med de omliggende kommuner Børkop, Egtved, Give, Jelling samt landsbyen Grejs. Dermed er den nye Vejle Kommune kommet over 106.000 indbyggere.