Ekspedition af henlagte sager
Ikke det samme som aktindsigt
Stadsarkivets ekspedition af henlagte sager er ikke det samme som borgernes ret til aktindsigt i dokumenter, der indgår i den offentlige forvaltning. Ansøgning om aktindsigt skal ske ved den afdeling eller sagsbehandler i Vejle Kommune, der har med den pågældende sag at gøre.
Det er kun Vejle Kommunes forvaltninger og afdelinger, der kan få adgang til deres egne arkiver.
Adgang til papirarkivalier - henvend jer til mellemarkivet
Forvaltninger og institutioner kan på visse betingelser låne deres egne papirarkivalier fra stadsarkivet. Det sker ved henvendelse til mellemarkivet, fordi der ikke er direkte adgang til arkivmaterialet og begrænset adgang til søgemidlerne.
Forvaltninger i Vejle Kommune skal udfylde skemaet, som kan findes via dette link, og sende det til mellemarkiv@vejle.dk.
Des mere præcist du kan definere det, du efterspørger, des bedre. Nyttige oplysninger for os er administrativ enhed, journalnumre, sagsnumre, sagstitel, dato, CPR-nummer, matrikelnummer og lignende.