Give Kommune 1970 - 2006
Give Kommune var indtil Strukturreformen i 2007 en kommune i Vejle Amt. Kommunen udgjorde 403 km2 og 14.090 indbyggere.
Give Kommune blev til i perioden 1966-1970 i forbindelse med kommunalreformarbejdet. Der var tale om en sammenlægning af følgende sognekommuner: Gadbjerg, Give, Givskud, Lindeballe, Ringive, Thyregod, Vester og Øster Nykirke.
Hertil kommer Give Birk Sogn og Enkelund Birk Sogn, hvis arkivalier indgår i de øvrige sognekommuners arkiver.
Ved Strukturreformen i 2007 blev hele Give Kommune lagt ind under Vejle Kommune.
Arkivalier fra Give Kommune
I 2005 overgik Give Kommune til ESDH og sagerne henligger herefter elektronisk. Papirarkivalierne er ordnet og pakket i arkivæsker. Arkivalierne fylder ialt 258 hyldemeter i vores magasin.