Frem med skattene fra loftsrummet
Kulturnat i Vejle 6. september 2024
Har du noget i gemmerne, som du tænker måske kunne være noget værd? Eller har du papirer eller billeder, som skal bevares for eftertiden? 📜
Så skal du komme forbi Vejle Rådhus den 6. september mellem kl. 15-18, hvor Auktionshuset står klar til at vurdere dine antikviteter i forbindelse med Kulturnatten. Alt kan tages med: Arvestykker, loppefund eller glemte ’skatte’ fra dit loftsrum. Uanset hvad det er, kan du få en professionel vurdering, og hvem ved – måske er dine ting er mere værd, end du troede?
I samme anledning er Vejle Stadsarkiv også med på Rådhuset for at kigge på og vurdere dine gamle billeder, papirer, dagbøger eller alle andre dokumenter med historisk værdi. Er materialet bevaringsværdig, og ønsker du at aflevere det til stadsarkivet, så tilbyder vi at tage det ind i vores samlinger.
På City Vejles facebookside kan du læse mere om begivenheden og Kulturnat i Vejle 2024.