🎃 Åbent hele efterårsferien 🎃
Hvis efterårsvejret i uge 42 viser sig fra sin barske side, og du har udskåret alle dine græskar, så kan du altid tage en tur ind på Vejle Stadsarkiv. Vi har åbent hele efterårsferien, og du kan se vores udstilling eller benytte vores læsesal, hvor en arkivar står klar til at finde materiale og besvare spørgsmål.
Hvis du interesserer dig for lokalhistorien eller din egen familiehistorie, kunne det også være en hyggelig familieaktivitet at dykke ned i arkiv.dk. Her kan bedsteforældre og børnebørn sammen få indblik i alt det, Vejle Stadsarkivs samlinger rummer. Man kan også se massevis af historiske fotos, og finder du noget, du gerne vil se nærmere på, skal du bare notere dig registreringsnummeret og kontakte os. Så finder vi det frem til dig 😊