Bæverfarmen Minnehaha, Bybæk, 1947
Månedens billede, august 2020
Hanne og grotte med sumpbævere i Bæverfarmen Minnehaha, Lehmannsvej 13 i Bybæk. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Der har været bæveravl i Danmark. I 1926 var europæiske pelsdyravlere begyndt at indføre sumpbævere fra Sydamerika under navnet Nutria til pelsdyrfarme. I 1940’erne lå der en bæverfarm ved sommerboligen Minnehaha på Lehmannsvej 13, Bybæk.
Sumpbævere blev avlet på grund af deres pels. Kødet blev solgt, ofte i mangel på bedre kød. Under besættelsen i 1940-45 var sumpbæver på menukortet i københavnske restauranter.
Sumpbæverne var forholdsvis lette at avle og at passe. En bæverfarm bestod af bure med rindende vand, som bæverne kunne bade i, bævertunneller i cement og bassiner. Bæverne var billige i drift, for de levede af græs, roer og malet korn. Mange danske bæverfarme blev drevet som en ekstra indtægt ved siden af traditionelt landbrug og andre erhverv.
Den voksne sumpbæver ligner en kæmperotte med en lang, tyk hale med en pels, der har samme farve, som en rotte. Når sumpbæveren blev pelset og dækhårene nippet af, så dukkede en flot og blød pels i en brun, blålig farve frem. Bæverens pels hedder Nutria, og var især under Anden Verdenskrig et dyrt skind. Prisen nåede op på 120 kr. pr. skind. Efter krigsårene faldt stykprisen på sumpbæverskind til det halve.
Bæveravlen fortsatte i efterkrigsårene, hvor den toppede i slutningen af 1940’erne. Der var bæverfarme over hele landet, og nogle avlere havde hele 300 avlsbævere. Da stykprisen på sumpbæverskind faldt til det halve, kunne det ikke længere svare sig for mange avlere at fortsætte.
Sommervillaen Minnehaha ligger på en stor grund øst for Bybækken. Bevarede fotografier af bæverfarmen viser mange bure og en nedsunket cementeret gård, hvor bæverne kunne løbe frit omkring. Meget mere om bæverfarmen på Minnehaha ved vi ikke.
Se billederne her
Der har ligget flere bæverfarme på Vejle-egnen. Ved bækken ved Bøgvadvej opdrættede urmager Mikkelsen fra Egtved, sumpbævere under Besættelsen 1940-45. Gerda og Johan Svarrer på Stenager Mølle drev også bæveravl som bibeskæftigelse. Også i Engelsholm lå der sumpbæverfarme.
Det er sket, at avisen har berettet om fritlevende sumpbævere i nærområdet. I 1950 skød hypnotisør Jean Felix og gårdejer Hans Madsen fra Klingebækgård tre sumpbævere ved Tørskind Sø. De to jægere hævdede, at den i dag udtørrede sø husede en hel koloni med seks-syv unger. Man spåede de nu vildtlevende sumpbævere til at blive et udmærket jagtobjekt.
I 1980 dukkede en stor albino sumpbæver op på en gård i Jennum. Det store ukendte dyr var et uvant syn, der skræmte gårdens beboere.
De undslupne sumpbævere fra bæverfarmene havde imidlertid svært ved at overleve i det danske klima. Når søer og vandløb frøs til om vinteren, fik de let frostskaber på poter og haler. Derfor blev sumpbæveren ikke en truende invasiv art i den danske natur.
Sumpbæveren må ikke forveksles med den europæiske bæver. Denne bæverart blev udryddet herhjemme for over tusinde år siden. Siden 1999 er den europæiske bæver blevet genudsat for at genskabe forsvundne naturtyper, og denne art er total fredet.