C. M. Hess Fabrikkernes 50 års jubilæum
Månedens billede, april 2018
Flag og glade smil prægede Grønnegade den 1. april 1926. Anledningen var 50 års jubilæum for C. M. Hess’ Jernstøberi.
Christian Martin Hess, som kommer gående med stok og løftet hat på vej til kontoret i Grønnegade, startede virksomheden i Grønnegade i 1876. Støberiet havde succes med kakkelovne og komfurer. I 1890-91 købte Hess flere ejendomme i Grønnegade og udvidede fabrikken. Der var i middeltid ikke plads nok i byen, så Hess byggede en ny fabrik på engene mod vest, hvor Byparken ligger i dag. Her var mulighed for efterfølgende udvidelser.
I takt med at oliefyr, fjernvarme, gas- og elkomfurer vandt indpas i hjemmene, faldt efterspørgslen på støbejernskomfurer og ovne. Hess fabrikkerne blev hårdt ramt og standsede produktionen i 1975.
I forbindelsen med jubilæet blev der optaget en film, som du kan se her.