Nørrebrogade d. 1 maj 1903
Månedens billede, maj 2017
D. 1. maj 1903, forevigede en ukendt fotograf, en herre på spadseretur med sin hund i Nørrebrogade. Dato og årstal er noteret på billedet, så det kender vi. Hvem der går tur, ved vi desværre ikke.
Følg dette link for at se et før-og-nu billede, hvor du kan sammenligne 1903 og 2017. Sammenlignet med i dag, er der stadig en del bygninger på Nørrebrogade, som har overlevet de forgangne 114 år. Det er mest tydeligt i billedets højre side ved nr. 16 og 24, som blev bygget i henholdsvis 1900 og 1902. Bygningerne på den modsatte side af gaden er fra 1910’erne og 1920’erne, så fortiden må siges at have et godt tag i Nørrebrogade i nutiden.