Oversvømmelse i Vejle Enge, marts 1941
Månedens billede, marts 2020
I det tidlige forår i marts 1941 oplevede Vejles vestlige bydel de hidtil værste oversvømmelser. Engene blev også fyldt med vand, som det ses på billedet.
Vejle by har med mellemrum været udsat for oversvømmelse. Dels på grund af åerne, nogle kvarterers lave beliggenhed i landskabet og utilstrækkelige kloakerings- og afløbsforhold.
Ofte var det Omløbsåen, der skabte problemer. Før byens ekspansion i vestlig retning, var der store uopfyldte engarealer, der fungerede som ”sikkerhedsventiler” for den lejlighedsvise ekstra mængde vand i Omløbsåen. I 1915 og 1924 satte de voldsomme oversvømmelser nu hele bydele under vand.
I 1941 var et pludseligt vejromslag fra frost til tø og regn årsagen til de store vandmasser, der ude i Grejsdalen havde fået Grejs Å til at svulme op. Vinteren 1940/41 havde været hård med store snefald og hård frost. Et pludseligt omslag i vejret havde medført et voldsomt tøbrud af sneen, samtidig med et heftigt regnfald.
Grejs Å udspringer af Fårup Sø, og åen er præget af en stærk strøm og rigelig vandmængder. Den frosne jord på bakkerne i Grejsdalen kunne ikke opsluge regn og smeltevand. Vandet fossede ned mod Vejle.
For ikke at overbelaste Mølleåen, blev der åbnet for slusen ved Vesterbrogade, hvor Grejs Å deler sig i Omløbsåen og Mølleå. Slusen var på overarbejde. Omløbsåen kunne ikke optage vandmasserne, og problemet flyttede med. Langs åens forløb flød vandet over og oversvømmede de omliggende arealer og de nærmeste gader med en rivende strøm af vand. Kældrene blev fyldt med vand, og i de lavtliggende lejligheder stod vandet op til en halv meter i stuerne.
Vandets indtrængen i de lavtliggende gader førte til praktiske gener og betydelige økonomiske tab for beboerne, forretninger og virksomhederne i de ramte områder. Flere hjem blev ødelagt af vand og dynd, som de skadelidte familier vadede rundt i til langt op på benene.
Da C. M. Hess’ Fabrikker fik pumpet vandet ud af den nye værkstedshal, der lå tæt på Omløbsåen, stod de over for et stort rensningsarbejde på de mange maskiner og motorer. Et stort antal færdige varer i støbt jern var blevet angrebet af rust.
Mange steder led landboerne under mangel på rent drikkevand, fordi deres brønde var fyldt med snavset og grumset vand fra de oversvømmede marker.
Vandet fra de fyldte åer forsvandt hurtigere ud i fjorden end ved oversvømmelsen i 1924, hvor der også havde været højvande i fjorden.
I det våde efterår, hvor især september 2019 var vandrig, skabte Grejs Å igen udfordringer for togdriften mod Jelling.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i marts 1941, her